Interview

Artist of the week, et digitalt projekt af Sandra Blichert og Sara Glahn

 

Interviewet

 

• Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Jeg er optaget af familiens indbyrdes følelsesmæssige relationer. Temaer som sorg, tomhed, glæde og kærlighed, som opstår i centrale begivheder i livet. Mit seneste værk GIFT tager udgangspunkt i når tvivlen om kærlighed opstår i parfoholdet,

 

 

• Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Louise Bourgeois er en stærk kunstnerisk  kilde, som har en produktion jeg trækker på, når jeg bliver i tvivl om min kunst. Agnes Martin har med sit “Don’t think just paint” manifest også været en støtte at læne sig op ad. Begge kunstnere føler jeg mig i dialog med, sanseligt og mentalt.  Af nulevende kunstnere er jeg betaget af Sergei Jensen´s evne til at udforske lærredets muligheder og af Jeannette Ehlers overbevisende nødvendighed i værket Say it loud . Begge sidstnævnte kunstnere har en prisværdig konsekvens i deres praksis, uanfægtet deres forskellige kunstneriske felt.

 

• Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Jeg oplever at mine værker udvikler sig hele tiden ud fra de indput jeg får i mit liv, min praksis og min omverden. For en periode mødtes vi i en kunstgruppe i Odense, hvor jeg bor, for at dele kunstneriske oplevelser og holdninger, hvilket jeg nød at være en del af og hvilket skærpede mit kunstsyn. Jeg oplever generelt en nødvendighed i at mødes med andre kunstnere og udveksle erfaringer og er opsøgende nationalt og internationalt.

 

• Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

Jeg arbejder i øjeblikket med at gøre maleriet levende, således at penselstrøgene viser det som jeg umiddelbart registrerer fra mit motiv. Jeg arbejder ofte med store serielle malerier og har blandt andet været interesseret i at undersøge hvordan en mindre bevægelse i det samme motiv, går fra det ene maleri til det andet.  Eller som i et af værkerne i GIFT, hvor jeg undersøger hvordan blikkets udtryk ændrer sig gennem flere malerier.

• Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk? (Hvor, hvornår, hvordan, med hvem? etc.)

I de seneste år har jeg haft atelier i vores hjem og nydt den arbejdsro det giver mig. Jeg kan gå fra og til, det kræver en vis form for disiplin, som fungerer fint for mig. Jeg tager som regel udgangspunkt i fotografier fra min mobil, eller fra mit fotoalbum. På indholdssiden er det begivenheder i mit familieliv, som afspejler sig i fotografierne. Det er mit udgangspunkt. Det er et følelsesmæssigt udgangspunkt, hvor der sker noget jeg er glad for, eller bekymrer mig om. På den måde starter et projekt typisk når følelserne kan forbindes eller afspejler sig i de fotografier, jeg finder frem. Mødet mellem selve fotografiet og de følelser, jeg lægger i det enkelte fotografi kolliderer så at sige i værket og på lærredet.

 

6) Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

At være åben for både vante og uforudsigelige registreringer. Alle steder.

 

7) Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Jeg har endnu ikke oplevet at min process er gået i stå. Hvis den gjorde, vil jeg indrette mig efter det og så sker der sikkert noget andet.

 

8) Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?

Maleren Gresham Tapiwa Nyaude fra Zimbabwe som har en super figurarativ kolorit.

 

9) Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Jeg oplever den danske kunstscene som hierarkisk og mangfoldig, ligesom mange andre fag. Iblandt er der er søde rummelige mennesker og det er en go ting. Det er superskønt når lille Danmark har besøg af kunstnere fra andre steder i verden, som lige nu hvor Charlottenborg viser et værk af Ibrahim Mahama fra Ghana, et gigantisk værk af kulsække, som rejser spørgsmål om migration og rettigheder.Det værk glæder jeg mig til at se.

 

Personligt har det taget mig lang tid at formulere / finde min plads på scenen og jeg er stadig ved at fylde den ud.

 

10) Fortæl hvorfor du giver stafetten videre til (Birgitte Ejdrup Kristensen) samt ét spørgsmål til denne kunstner   mail@birgittekristensen.dk

 

Birgitte Ejdrup Kristensen´s værker virker meget gavmilde på mig. Hun involverer andre mennesker i samfundet, både nutidigt og bagud i tid, kunsthistorisk. Birgitte arbejder blandt andet med en parafrase over Anna Klindt Sørensens Museum for Kvindelige Kunstnere som består i en serie wikipediaartikler om kvindelige kunstnere.

 

Spørgsmål til hende ;  For mig ser det ud til, at du har et politisk afsæt i dine værker fremfor et personligt, kan du fortælle lidt om det ?

11) Dine værker handler om de nære familiære realtioner. Hvordan tænker du om den intime sfære i forhold til den offentlige distance – og hvor går grænsen? (spørgsmål fra artistoftheweek)

Tak for spørgsmålet, som jeg ofte har fået. Mine grænser for hvornår noget er privat, personligt eller offentligt, er mine grænser, dvs ikke nødvendigvis andres grænser. Vore grænser er forskellige og jeg tænker at vi alle har hver vores private rum som vi passer på. Til spørgsmålet vil jeg supplere med, at jeg altid spørger min familie om det er iorden at jeg bruger vores fælles historie som udgangspunkt til et projekt. Både på ideplan, i processen og når resultatet af værket er klar. Jeg tager hensyn til om det er voksne eller børn der svarer, og sparrer med andre hvis jeg er i tvivl. Min oplevelse er at folk reagerer på mine værker og at mange føler at værkerne har noget at sige dem.

 

Tak.